Gå til indhold
Samsung giver nordiske TV-serie-tosser muligheden for at se TV uafbrudt i 100 dage

Pressemeddelelse -

Samsung giver nordiske TV-serie-tosser muligheden for at se TV uafbrudt i 100 dage

Samsung udskriver nu konkurrencen Catch Up Grant, som giver folk i Norden mulighed for ’catche op’ på deres yndlings TV-serier. Og konkurrencen er temmelig oplagt. En undersøgelse, Samsung har fået lavet, viser nemlig, at knap hver femte dansker, som ser TV-serier, gør det på daglig basis. Lidt over hver tiende dansker i undersøgelsen beskriver deres TV-serieforbrug som slavisk.

Blandt dem, der ser TV-serier, angiver knap hver femte (19 %), at de ser serier hver dag, og 39 procent siger, at de ser serier hver uge. Mest almindeligt er det, at man følger med i én serie ad gangen (37 %), men hele 13 procent siger, at de følger med i tre serier samtidigt. Af alle dem, der ser TV-serier, siger knap halvdelen (41 %), at de er meget interesserede, og at de hellere end gerne følger med i deres favoritserier. Mere end hver tiende (11 %) beskriver ligefrem deres serie-kigning som slavisk. De føler således, at de skal se et afsnit, så snart det er tilgængeligt.

Sådan påvirkes vi af at se tv-serier
Særligt tre ting gør, at folk ser TV-serier. Blandt de adspurgte, er de vigtigste grunde til at se TV-serier, at man kan slappe af (50 %), at det er spændende (30 %)og at man kan få et afbræk fra virkeligheden for en kort tid (11 %). Men det er ikke helt uden komplikationer at dyrke TV-serier. 15 procent af de adspurgte danskere, som ser TV-serier, oplever at føle sig stressede i større eller mindre grad, hvis de går glip af, eller ikke har tid til at se, et eller flere afsnit af den serie de følger med i. Hver anden (51 %) angiver, at de føler sig ærgerlige, når en TV-serie er slut, mens 16 procent føler tilfredshed ved at have set serien færdig.

”Det at se TV-serier fylder mere og mere af vores liv. Det er blevet en social markør og har stor betydning for vores identitet. Det handler ikke bare om at se de ’rigtige’ serier, men også om have set de seneste afsnit for at kunne følge med i samtalen. For en del kan det være anstrengende og føre til, at man føler sig stresset,” forklarer Celina Sari, certificeret psykolog hos PBM i Stockholm.

Samsung Catch up Grant – 100 dage med uafbrudt tv-serie-kigningCatch up Grant er en nordisk konkurrence igangsat af Samsung. Konkurrencen giver en person mulighed for at hellige sig til at få ’catchet op’ på sine tv-serier, og det i 100 dage. For at undgå hverdagens stress vil vinderen blive placeret på et spirituelt sted med udsigt til Himalaya-bjergene, og for at maksimere oplevelsen vil vinderen skulle se sine TV-serier på Samsungs nye SUHD-TV. Vinderen af Samsungs Catch up Grant vil blive belønnet med en rejse til Indien i op til 100 dage, som Samsung betaler udgifterne for.

”Vores undersøgelse viser tydeligt, at det at se TV-serier er noget mange tager ganske seriøst. Syv procent af de adspurgte fortæller endda, at de nogen gange har løjet om, hvad de laver, for i stedet at kunne blive hjemme og se TV-serier,” foræller Henrik Lethagen, Marketing Manager CE hos Samsung og fortsætter:

”Catch up Grant er en konkurrence målrettet den virkelig dedikerede TV-serie-entusiast, og for dem som vil følge med, men af forskellige årsager ikke har mulighed for at se så meget TV, som de gerne ville. Og hvad er bedre end at gøre det så langt væk fra hverdagens stress som muligt og på vores nyeste Samsung SUHD-tv.”

For mere information, og for at deltage i konkurrencen så besøg: www.catchupgrant.com Ansøgningen skal senest være indsendt søndag d. 4. oktober 2015

Om undersøgelsen: Undersøgelsen blev foretaget i perioden fra 25. juni til 2. juli 2015 af YouGov på vegne af Samsung. I alt 1.004 interviews blev gennemført via Internettet, og de adspurgte var danske mænd og kvinder i alderen 18-74 år, som ser tv-serier mindst en gang om året.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, hårde hvidevarer, printere, professionelle monitorer, SSD, hukommelseskort, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. Vi er også førende inden for Internet of Things, blandt andet med voresinitiativer inden for det intelligente hjem og digital sundhed. Vi er 319.000 medarbejdere fordelt på 84 lande med en årlig omsætning på 196 mia. dollars. For mere information, besøg vores hjemmeside www.samsung.com/dk og vores officielle blog på global.samsungtomorrow.com

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92