Få vores nyheder på mail

Nu er Samsung Gear S3 her – et smartwatch, der på innovativ vis kombinerer teknologi, design og mode

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2016 09:50 CET

Samsung Gear S3 kombinerer sofistikeret design med ny teknologi, og resultatet er et innovativt, intelligent smartwatch til både den traditionelle urentusiast og teknologielskeren.

København den 2. december 2016 – I dag begynder detailsalget af Samsung Gear S3. Det innovative smartwatch har et design inspireret af traditionelt urhåndværk og kommer i to forskellige modeller: Classic til dem, der sætter pris på et elegant, klassisk urdesign og Frontier til de mere eventyrlystne. De to modeller er begge udstyret med samme funktioner og ydeevne, såsom indbygget GPS, højttaler/mikrofon, pulsmålere, vand- og støvmodstand og en batterilevetid på op til fire dage.

- Gear S3 er et bevis på, hvordan grænsen mellem teknik og mode begynder at flyde sammen. Siden 2013, da vi lancerede vores første smartwatch, har vi justeret på både udtryk og funktioner. Og som altid har vi lyttet til forbrugernes behov og bygget videre på det, de værdsætter. Gear S3 er kort og godt en kombination af banebrydende teknologi og klassisk urdesign, siger Ardelan Sohrevardi, Nordisk Produktchef for tablets og wearables hos Samsung.

Designet er inspireret af det traditionelle i urmagerhåndværket og er udviklet i samarbejde med den schweiziske urdesigner Yvan Arpa. Med funktionen ’Always on’ bliver urskiven vist i farver, når skærmen går i dvale hvilket giver indtrykket af et almindeligt ur. Gear S3 har en 22 mm rem, hvilket gør det kompatibelt med de fleste urremme i en almindelig urforretning. Ud over at mixe og matche urremme, kan du også skabe din egen unikke stil ved at tilpasse urskiven efter din stil og smag.

Tidløs udenpå, innovativ indeni

Ud over designet følger også et væld af funktioner og innovativ teknologi, blandt andet indbygget GPS til navigation eller registrering af eksempelvis en løbetur. I kombination med Samsungs S Health-app og pulsmåleren holder du dig nemt up to date på din daglige motion, da uret automatisk kan registrere en bred vifte af træningsformer og -øvelser uden at du behøver fortælle uret, hvilken form for træning du er i gang med. IP68-certificeringen betyder også, at regn, sved eller støv ikke er noget at bekymre sig om. At uret samtidig har op til fire dages batterilevetid og at du kan bruge det med handsker på, gør Gear S3 til et trofast redskab i alle situationer.

Med Gear S3, kan du trygt lade telefonen blive i tasken og stadig have fuld kontrol over, hvad der sker. Du kan selv bestemme, hvilke notifikationer du ønsker via uret og nyde friheden til at besvare opkald, beskeder, e-mails og få de seneste opdateringer fra dine foretrukne apps uden skulle blande din mobiltelefon ind i det.

Spotify på håndleddet

Med Gear S3 har du mulighed for at downloade Spotify som app. Appen fungerer både som en fjernbetjening til at styre Spotify på mobilen, men også til at streame via wifi uden mobil. Fjernbetjeningsfunktionen betyder, at du kan tilføje en widget til uret for hurtig adgang til alle dine spillelister og streame musik via mobiltelefonen. Du kan også søge efter sange via tekst eller ved brug af S-Voice. 

Wifi-streaming giver dig mulighed for at streame musik direkte fra uret med din Spotify Premium konto uden brug af telefonen. Perfekt til træning, hvor man kan oprette forbindelse til fitnesscenterets wifi, koble et par trådløse hovedtelefoner til og efterlade mobiltelefonen i skabet.

Smartwatches – et hurtigt voksende segment

Markedet for smartwatches i norden har haft en markant positiv udvikling siden 2013. Nye tal fra en markedsundersøgelse foretaget af GfK viser blandt andet, at den generelle udvikling for produktkategorien havde en stigning på 557 procent* i antallet af solgte enheder i 2015, og i 2016 forventes stigningen at blive omkring 36 procent sammenlignet med foregående år. Det nordiske marked for premium-smartwatches er indtil oktober steget med 64 procent** i forhold til antallet af solgte enheder i hele 2015.

- Det er fedt at se, at der er en positiv udvikling i hele segmentet af smartwatches. Vi har blandt andet bemærket, at der har været en markant stigning i antallet af forudbestillinger af Gear S3 sammenlignet med tidligere års modeller, og vi ser også øget interesse for vores smartwatches fra flere kundegrupper, som må betyde, at vi har formået at tiltrække en bredere målgruppe end før, konkluderer Ardelan Sohrevardi.

Samsung Gear S3 Frontier og Gear S3 Classic sælges nu i butikkerne til en vejledende udsalgspris på 2.999 kr.

Fakta: Samsung Gear S3 er udstyret med 1,0 GHz dual core-processor, en cirkulær Super AMOLED-skærm på 1,3”(360 x 360) 278ppi. Full Color Always On Display, Corning® Gorilla® Glass SR+. Operativsystem

Tizen Wearable Platform 2.3.2, 22 mm urrem. 4 GB intern hukommelse og 768MB RAM. Bluetooth® 4.2,
Wi-Fi b/g/n, Gear S3 måler 46 x 49 x 12,9. Gear S3 Frontier vejer 62 gram, Gear S3 Classic vejer 57 gram. NFC, MST, GPS/Glonass. 380mAh-batteri, trådløs opladning (WPC Inductive), Batterilevetid: 4 dage. Sensorer: Accelerometer, Gyro, HRM, Ambient light. IP68-klassificering, Kompatibilitet: Android 4.4 eller nyere og minimum 1,5 GB RAM.

For yderligere produktinformation, besøg http://www.samsungmobilepress.com



*Kilde: GfK POS Tracking (Nordiske Smartwatch med og uden SIM-kort)
**Kilde: GfK POS Tracking (Nordiske Smartwatch over 280 € med og uden SIM-kort)

Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, digitale enheder, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/