Gå til indhold
​Boom i streaming – men TV’et lever i bedste velgående

Pressemeddelelse -

​Boom i streaming – men TV’et lever i bedste velgående

Danskerne har i den grad taget streaming til sig. De ser hvad de vil, når de vil. Endda i en sådan grad, at villigheden til at betale for streaming-tjenester næsten er fordoblet på bare et år. Det viser Samsungs årlige, europæiske forbrugerundersøgelse, Techonomic Index, der netop er offentliggjort. Undersøgelsen omfatter 18.000 europæere, heriblandt 1.000 danskere, og er Samsungs største forbrugerstudie til dato.

Streaming-tjenester har længe kæmpet med de traditionelle tv-kanaler om at være danskernes foretrukne kilde til underholdning, og i stigende grad er det fjernsynets faste sendetider, som danskerne vælger at droppe. Hele 64 % af danskerne svarer således i undersøgelsen, at de ser TV, film eller video via internettet. Og næsten halvdelen (47 %) streamer TV eller film mindst én gang om ugen.

En tredjedel af danskerne vil gerne betale for streaming
I følge Samsungs undersøgelse svarer tæt ved en tredjedel (27 %), at de inden for den seneste måned har betalt for at streame TV, film eller andet videoindhold. Det er tæt på en fordobling i forhold til 2014, hvor kun 15 % af danskerne, købte sig til streaming-tjenester (det europæiske gennemsnit er 24 %).Inden for musik-streaming er tendensen den samme. Her er andelen af danskere, der har betalt for musik-streaming steget fra 9 % i 2014 til 19 % i 2015.

”Streaming er for mange danskere blevet en fast måde at se film og TV-serier på, fordi det i langt højere grad passer ind i en travl hverdag med lange arbejdstider, børnepasning og madlavning. Den fleksibilitet og den frihed, det giver, vil mange godt betale for, og derfor er der flere og flere danskere, der vælgere at abonnere på en streaming-tjeneste – og mange vælger endda samtidig helt at opsige deres kabelpakker”, fortæller Kasper Thomsen, salgschef for TV hos Samsung Danmark.

Men TV’et lever i bedste velgående…
Selv om danskerne i højere grad end tidligere prioriterer streamet indhold, foretrækker de stadig at se film og TV-serier på et fjernsyn – frem for eksempelvis på en tablet eller laptop. Faktisk viser undersøgelsen, at danskerne i gennemsnit bruger 19 minutter mere om dagen foran fjernsynet sammenlignet med sidste år.

Ifølge Kasper Thomsen fra Samsung stiller streaming-tjenesternes popularitet desuden større krav til teknologien og særligt fjernsynet, som skal kunne understøtte de mange forskellige streaming-platforme. ”Vi oplever, at det er blevet et krav fra vores kunder, at husets primære TV, det i stuen, skal kunne tilgå og understøtte de forskellige streaming-tjenester,” slutter han.

Uddrag fra Samsungs undersøgelse om danskernes streaming- og TV-vaner:

  • 27 % af danskerne har betalt for at streame TV, film eller andet videoindhold inden for den seneste måned
  • 64 % af danskerne har streamet TV, film eller video via internettet
  • 47 % streamer TV, film eller video mindst én gang om ugen
  • Andelen af danskerne, der betaler for streamet TV-indhold er tæt ved fordoblet inden for et år – fra 15 % i 2014 til 27 % i 2015
  • Andelen af danskere, der betaler for at streame musik er steget fra 9 % i 2014 til 19 % i 2015
  • Fra 2014 til 2015 er danskernes TV-brug i gennemsnit steget med 19 minutter om dagen

  • Om undersøgelsen

    Undersøgelsen er en del af Samsungs årlige Techonomic Index, der er gennemført i samarbejde med Lightspeed GMI. 18.000 respondenter fra 16 år og opefter fordelt på 18 europæiske lande har deltaget i CAWI-undersøgelsen. 1000 danskere har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen blev foretaget i foråret 2015.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, hårde hvidevarer, printere, professionelle monitorer, SSD, hukommelseskort, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. Vi er også førende inden for Internet of Things, blandt andet med voresinitiativer inden for det intelligente hjem og digital sundhed. Vi er 307.000 medarbejdere fordelt på 84 lande med en årlig omsætning på 196 mia. dollars. For mere information, besøg vores hjemmeside www.samsung.com/dk og vores officielle blog på global.samsungtomorrow.com

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92